Nupark på LinkedIn

Hvem er vi?

 

Nupark Accelerace Invest er et investeringsselskab, der er stiftet i et samarbejde mellem Færchfonden og Vald. Birn Holding A/S i Holstebro, af Accelerace Invest i København og af Region Midtjyllands kapitalsatsning baseret på EU Socialfondsmidler: Den Midtjyske Iværksætterfond.

 
Samarbejdet tager udgangspunkt i en enighed om, at succesfulde vækstiværksættere ofte har brug for kapital til at vokse, og at de sammen med kapitalen ofte har brug for at høste erfaring, sparring og rådgivning fra erfarne mentorer.

Investeringsselskabet blev derfor stiftet med krav om, at selskaber der kommer i spil til en investering, først skal gennemgå et Accelerace udviklingsforløb. Forløbet leveres af Accelerace Management, som bor i Symbion, København. Derefter vurderer en kompetent investeringskomité, om de bedste og mest lovende kan komme i betragtning til en investering. En investering, som i givet fald vil læne sig op af en udviklingsplan, som selskabet i samarbejde med Accelerace konsulenter udvikler, og som skal bringe selskabet videre mod succesen.


Nupark Accelerace er navngivet efter Nupark i Holstebro - det spændende og udviklende iværksættermiljø, hvor vi bor. Desuden efter Accelerace - navnet på det anvendte udviklingsforløb, som er Danmarks førende accelerator program for iværksættervirksomheder.

 

Er du en vinder?

Har du modet og viljen til at gøre din virksomhed til en af de danske kometer i forretningsverdenen?

Kan du se din virksomhed udvikle sig, hjulpet af kapital fra Nupark Accelerace?

 

Vi tør gøre en forskel – tør du?

Nupark 51    .    7500 Holstebro    .    tlf. +45 9612 7212    .    accelerace@nupark.dk

web: no matter